Celleprøve fra livmoderhalsen

I Danmark tilbydes alle kvinder mellem 23 – 65 år screening for livmoderhalskræft. I Region Hovedstaden er det Hvidovre Hospital, som sender automatiske indkaldelsesbreve ud via e-post.

Der findes to metoder til at blive screenet for livmoderhalskræft. Celle-baseret screening og HPV-baseret screening. Både celle-baseret og HPV-baseret screening er velafprøvede og gode metoder til at finde de kvinder, der har en risiko for at udvikle livmoderhalskræft.

Ved begge screeningsmetoder får kvinden taget en celleprøve fra livmoderhalsen. Forskellen mellem de to metoder ligger altså ikke i hvordan prøven bliver taget, men i hvordan celleprøven efterfølgende bliver undersøgt. Screeningsmetoden har også betydning for hvor lang tid, der går før du bliver inviteret til screening igen.

Kvinder i aldersgruppen 23-29 år tilbydes celle-baseret screening hvert tredje år.

Kvinder i alderen 60-64 år tilbydes HPV-baseret screening hvert femte år.

Fra januar 2021 indføres HPV-baseret screening side om side med celle-baseret screening til kvinder i alderen 30-59 år. Det sker på baggrund af anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen.

Kvinder i alderen 30-59-år, født på en ulige dato, vil hvert femte år blive tilbudt en HPV-baseret screening som første undersøgelse. Findes der HPV i prøven bliver prøven også undersøgt for celleforandringer.

Kvinder i aldersgruppen 30-59-år, født på en lige dato, vil ligesom tidligere blive tilbudt en cellebaseret screening. Kvinderne i alderen 30-49 år bliver inviteret hvert tredje år, mens kvinder i alderen 50-59 år bliver inviteret hvert femte år.

Hvis prøven viser HPV eller lette celleforandringer, kan du blive anbefalet at få taget en ny prøve efter 6 eller 12 måneder. Det afhænger bla af typen af HPV og din alder.

Hvis prøven giver mistanke om svære celleforandringer eller ved bestemte typer af HPV, vil du blive tilbudt henvisning til flere undersøgelser hos en gynækolog.

Hos gynækologen vil der blive foretaget ultralydsscanning af underlivet via en scanning indeni i vagina. Desuden en gynækologisk undersøgelse med mulighed for at bruge forstørrelse/Mikroskop for at afsløre eventuelle celleforandringer. Hvis der er mistanke om dette, vil der blive lagt lokalbedøvelse, så der kan laves en lille udskrabning fra kanalen i livmoderhalsen og tages små (1-2 mm) vævsprøver fra det yderste af livmoderhalsen. Det kan være nødvendigt at behandle for blødning fra de små sår bagefter via piller, en svamp i vagina eller en lang gazestrimmel. Det kan pletbløde fra de små sår i op til 2 uger efter prøverne. Der er som regel ingen smerter efter undersøgelsen, men enkelte har behov for Paracetamol (Panodil, Pamol, Pinex) det første døgn.

Resultatet af prøverne kommer efter 10-14 dage.

Hvis der ikke er celleforandringer, skal der tages en ny celleprøve (børsten) efter 6-12 måneder som kontrol.

Ved lette celleforandringer, skal der laves kikkertundersøgelse og ny celleprøve efter 6 måneder og evt nye vævsprøver.

Ved mellem eller svære celleforandringer skal der laves en kegleoperation.

Kegleoperation øger risikoen en smule for for tidlig fødsel ved efterfølgende graviditet, så man kan i nogle tilfælde vælge at kontrollere med vævsprøver hver 3.-6 måned i stedet.

https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2020/Livmoderhalskraeft-screening/Pjece-om-livmoderhalskraeftscreening.ashx?la=da&hash=38FE6D3B7EDDF041C140A0939F4EACD5A76B1D8A